Domineret af høje stenspir med sandstenslag der afslører 180 millioner år af geologisk tid, brillerer denne lille statspark med sin unikke skønhed.

Kodachrome Basin State Park
Åbningstider: 6 PM – 10 PM, året rundt.
Entré: $8 pr. bil. for en dag.
Kodachrome Basin State Park ligger langs Scenic Byway 12, et af de smukkeste køreture i det vestlige USA. Fra Cannonville går en 9 miles lang landevej, gennem et mere eller mindre fladt landskab, ud til selve parken.
P-plads og campingplads ligger midt i parken og er omkranset af klipperne. Det er et enormt hyggeligt område. Desværre havde vi ingen overnatninger i parken, men vi kunne sagtens forestille os, hvordan en nat under en stjernehimmel ville være omgivet af de store klipper.

Udsigt over P-plads og campingplads
Parkens trails
Parken byder på 6 forskellige trails med sværhedsgrader i let, moderat og hård. Vær opmærksom på at nogle trails stiger meget i højdemeter. Nogle af disse trails er kun for hikere, mens nogle andre kan benyttes på cykel eller hesteryg.
Vi hikede Angel´s Palace Trail samt en del af Shakespeare Arch – Sentinel Trail.
Angel´s Palace Trail er en helt fantastisk tur på 2,4 km og med 46 højdemeter. Den et gav et fænomenalt view over Kodachrome Basin og det omkringliggende område. Men faktisk får man også udsigt til Bryce Canyon National Park. Et perfekt hike til hikere med intersse for fotografering.
Shakespeare Arch – Sentinel Trail syntes vi, var mindre interssant. Dog hikede vi også kun ud til Shakespeare Arch og tilbage grundet tidsnød . Det var en tur på ca. 1,6 km. i et let kuperet terræn med en del træer. Hvis man har planer om at se klippebuer andre steder, vil vi ikke anbefale at man hiker derud for kun at opleve denne stenbue. Der findes andre mere imponerende stenbuer i Utah efter vores mening. Dog giver denne trail smukke views af Grand Staircase-Escalante National Monument.

Shakespeare Arch
For mere information parkens geologi, wildlife, faciliteter, trails med mere her.
Kodachrome Basin State Park er endnu en af de små naturperler der ligger gemt. På trods af højsæsonen var der begrænset med mennesker. Vi mødte ca. 10-15 andre personer mens vi var der i højsæsonen. Parken er bestemt et besøg værd.