Verdens ældste træer i Methuselah Grove

Denne fantastiske perle ligger gemt i The Ancient Bristlecone Pine Forest i The White Mountains i Californien. Methuselah Grove er et lille område i skoven hvor træet Methuselah står. Methuselah er en Bristlecone Pine på 4847 år og har i mange været kendt som den ældste kendte levende organisme i verden. Dog opdagede man i 2013 en anden Brislecone Pine i samme område med en alder på 5065 år. Træerne har adapteret sig til at kunne leve i et gold og ugæstfrit landskab i 2800-3350 meters højde. Selvom træerne kan se mere eller mindre døde ud, så lever de i bedste velgående.

Methuselah Grove

Methuselah Grove

 

Methuselah Grove

Methuselah Grove

Selve turen op til Methuselah Grove er virkelig smuk, med en dramatisk stigning i The White Mountains op til Schulman Visitor Center i ca. 3300 meters højde. Visitor Centret er meget fint med en udstilling som fortæller historien om the Bristlecone Pines. Gennem sommeren tilbyder the rangers og visitor centrets personale daglig programmer. I forår og efterår tilbydes de i weekenden. Entre er $3 pr. person eller $6 pr. bil.

 

Methuselah Grove

Methuselah Grove

 

Methuselah Grove

Methuselah Grove

Parkens Trails

Fra  Schulman Visitor Center udgår 3 vandrestier:

The Discovery Trail er ca. 1 mile. Vi vandrede denne trail som, vi synes, er fuldstændig magisk. Stien er godt kuperet og man føres op mellem de ældgamle træer, hvis stammer og grene snor og vrider sig. Langs ruten er der flere steder bænke hvor man man holde pause og nyde den smukke panorama udsigt. Samtidig er der sat skilte op med oplysninger om geologi og historie. Til vores overraskelse lærte vi f.eks. at nogle sten (skærver), der flere steder lå i et tykt lagt, rent faktisk har været havbund for mange millioner år siden.

Methuselah Grove

Methuselah Grove (i forgrunden ses omtalte skærver)

 

Methuselah Grove

Forvredne grene på en Bristlecone Pine, Methuselah Grove

 

Methuselah Grove

Methuselah Grove

The Mexican Mine Trail er ca. 2,5 miles. Udover mange fotogene Bristlecone Pine træer, byder denne trail også på udsigt til indgangen af en gammel mine, samt nogle af minearbejdernes hytter.

The Methuselah Trail. er ca. 5 miles og har en elevation på ca. 200 m. Det er på denne rute, at Methuselah træet står, med det er dog ikke markeret hvor, da man vil undgå vandalisme.

OBS: Uanset hvilken rute man vælger, skal man tænke på, at luften er meget tyndere i disse luftlag og samtidig er der køligt, selv midt sommer. Et godt råd er at sætte god tid af til vandreturene, så man har rig mulighed for nyde den fænomenale natur.

Et besøg i Methuselah Grove er et MUST, hvis man er interesseret i imponerende geologi og har æresfrygt for naturens evne til at overleve.

How to get there:

Følg Highway 168 østpå fra Big Pine i 13 miles. Drej til venstre i krydset, som er skiltet med White Mountain Road to the Bristlecone Pine, og fortsæt 10 miles indtil den asfalteret vej slutter ved  Schulman Grove. Drej til højre ind på parkeringspladsen ved  Schulman Visitor Center.

http://

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.