Røde klippesøjler i Bryce Canyon National Park

Bryce Canyon er præget af fantastiske røde sandstenstårne, der strækker sig mod himlen og er et MUST SEE, hvis du er i det vestlige USA.

Bryce Canyon National Park

Bryce Canyon National Park

Åbningstider: Hele året døgnet rundt

Entré: 25 dollars pr. bil (gælder en hel uge). National Park Pass – 80 dollars pr. bil (gælder et år til alle National Parker)
Bryce Canyon Scenic Drive: 18 miles/ 29 kilometer
Bryce Canyon ligger i det sydlige Utah. Det smukke landskab er opstået gennem millioner af år, hvor vind og vejr har fået det mest porøse materiale til at erodere væk, mens de hårdeste strukturer er blevet stående tilbage. Den røde farve skyldes det høje indhold af mineraler i klipperne, bl.a. jern.
Bryce Canyon National Park

Bryce Canyon National Park

Visitorcenter

Vi startede vores besøg ved Bryce Canyon i besøgscentret, som ligger lige inden for indgangen til parken. Her kan man bl.a. få informationer og/eller hjælp til at planlægge sit besøg, i forhold til den tid man har til rådighed, så man få det bedste ud af det. Endvidere finder man fin en udstilling bla. om parkens wildlife.

Scenic drive, viewpoints og trails. Hvis man ikke har ret meget tid i Bryce Canyon kan man vælge at køre den 18 mile lange Scenic Drive og gøre stop ved nogle af af de i alt 13 udsigtspunkter.

Bryce Canyon National Park

Bryce Canyon National Park

Har man en halv dag eller mere kan det kun anbefales, at man prøver en eller flere af de mange trails (vandrestier), som udgår fra nogle af udsigtspunkterne. Man oplever f.eks parken på en helt anden måde, når man kommer ned mellem de store klippesøjler. Det er en god ide at undersøge hvor lange og “hårde” de forskellige trails er, inden man begiver sig ud på turen. Læs mere om parkens trails her eller forhør jer i parkens visitor center. Vi tog selv Queens Garden Trail på 2,9 km, som fører 98 meter ned i kløften. Selv om den er på listen over lette hikes og er den letteste af de hikes der går ned i kløften, var det en meget hård opstigning sidst på turen. Queens Garden Trail er en utrolig smuk vandretur mellem grantræer og røde klipper. Der er mulighed for at tage nogle fantastiske billeder.

Bryce Canyon National Park

Queens Garden Trail, Bryce Canyon National Park

Der er også mulighed for tage nogle trails, som ikke går ned i kløften. Uanset hvilken trail du vælger så HUSK rigeligt med vand, da det bliver meget varmt i sommerhalvåret.

Parkeringspladserne i parken er fine med borde og bænke samt toiletter. I højsæsonen kan det dog være svært at finde ledige parkeringspladser. Det kan derfor være en god ide at bruge parkens shuttlebus som National Park Services har indsat i sommerhalvåret. Bussen stopper ved de mest populære udsigtspunkter i parken samt ved Bryce Canyons Visitor Center. Bussen udgår fra Ruby’s Inn ved parkens hovedindgang.

Queens Garden Trail, Bryce Canyon National Park

Queens Garden Trail, Bryce Canyon National Park

Solopgang og solnedgang

Der er relativt få overnatningsmuligheder ved Bryce Canyon i forholde til den mængde af turister som besøger parken. Der er 4 hoteller i “Bryce Canyon City”  lige uden for parken og et inde i parken. Derudover er der 3 campgrounds.”Bryce Canyon City” er en lille by, ved indkørslen til Bryce Canyon. Byen har souvenirbutikker, Rockshops, begrænset indkøbsmuligheder og et par restauranter.Der er også mulighed for at overnatte i Tropic eller Cannonville, som ligger 15-20 minutterskørsel øst for indgangen til Parken.

Queens Garden Trail

Bryce Canyon National Park

Overnatning

Vi har overnattet på Bryce Canyon Viewlodge i “Old Bryce Canyon City” samt på Bryce Canyon Resort som ligger få minutters kørsel vest for parken, ud til Highway 12. Begge steder er udemærket hoteller i motel standart. Man skal ikke forvente udsigt over Bryce Canyon fra Bryce Canyon Viewlodge og der er heller ikke noget Resort over Bryce Canyon Resort, som til gengæld ligger ved siden af en subway som giver mulighed for at købe sandwich til vandreturen 🙂

Det er en god ide at bestille overnatning i god tid, da der hurtigt er udsolgt i højsæsonen.

Kort over Bryce Canyon National Park

http://

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.