Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/amazingtravels.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/_inc/lib/class.media-summary.php on line 77
Storslået natur i Yosemite National Park

Storslået natur i Yosemite National Park

Stejle golde granitbjerge, der afløses af flade engstrækninger med brusende vandløb og spejlblanke søer. Sprudlende vandfald der udspringer fra de stejle bjergsider sender smeltevand fra Sierra Nevada Bjergene ned i dalen, som byder på et rigt dyreliv.

Merced River, El Capitan i højre side

Merced River, El Capitan i højre side, Yosemite National Park

Åbningstider: Hele året døgnet rundt
Entré: 30 dollars pr. bil (gælder en uge). National Park Pass – 80 dollars pr. bil (gælder et år til alle National Parker).

Yosemite National Park ligger placeret 3 timers kørsel øst for San Francisco. Det er en af de mest populære national parker i USA og den tiltrækker ca. 4 millioner besøgende hvert år.

Yosemite Valley, Yosemite National Park

Yosemite Valley, Yosemite National Park

Parkens “centerpiece” er Yosemite Valley, som er en ca 13 km lang dal. Dalen er omkranset af stejle klipper bl.a. de kendte klipper El Capitan og Half Dome og er kendt for sine store vandfald. Det mest populære at Yosemite Falls, som det højeste vandfald i Nordamerika. Vandet fra faldene løber ud i Merced River som bugter sig majestætisk gennem dalen.

El Capitan, Yosemite National Park

El Capitan, Yosemite National Park

Visitorcenter

Parkens Visitor Center ligger i Yosemite Valley. Her kan du få hjælp til at planlægge dit besøg i forhold til vandreruter mm. Her finder du også udstillinger om parkens geologi, historie og dyreliv. Det er et godt sted at starte dit besøg.

Hiking

Parken byder på et væld af vandreruter. Det er en god ide at sætte sig ind i rutens sværhedsgrad inden man starter turen, da der er stor forskel på længde og elevation på de forskellige ruter. Læs mere om parkens hiking trails her.

Da vi besøgte parken tog vi bl.a. Mirror Lake Loop. Det var en fantastisk tur, hvor man omgivet af enorme klipper, træer og vandløb. Turen er utrolig smuk og ikke speciel hård.

Er man mere til at cykle end vandre, så er der mulighed for leje en cykel. Der er lavet asfalteret cykelstier i parken.

Mirror Lake Loop Trail, Yosemite National Park

Mirror Lake Loop Trail, Yosemite National Park

Viewpoints

Glacier Point:

Et af parkens bedste udkigspunkter er Glacier point, der ligger 1000 meter over dalen. Fra Glacier Point er der en smuk udsigt til Half Dome og de 3 vandfald Yosemite -, Vernal – og Nevada Falls. Man har mulighed for selv at køre derop, men i højsæsonen anbefales det at man tager en shufflebus, da der kan være tæt trafik. Vejen til Glacier Point er normalt åbent fra slut maj/start juni til engang i november.

Tunnel view:

Tunnel View giver det mest kendte view af Yosemite Valley. Herfra får man en spektakulær udsigt til El Capitan og Bridalveil Fall, med Half Dome i baggrunden. Udkigspunktet er lokaliseret i den østlige ende af Wawona Tunnel på Highway 41.

Tunnel View, Yosemite National Park

Tunnel View, Yosemite National Park

Olmsted Point

Omlsted Point ligger på Tioga Road og ligger et view på Yosemite Valley fra øst. Herfra kan du se Half Dome torne sig op. Tioga Road er normalt åbent fra slut maj/start juni til engang i november.

orn View, Tioga Road

Olmsted Point, Yosemite National Park

Overnatning i Yosemite

Der er forskellige muligheder for overnatning i Yosemite National Park, men planlægger man at være i parken i højsæsonen (juni, juli og august) skal man være tidlig ude med at reservere plads, da der hurtigt bliver udsolgt. Det kan kun anbefales at overnatte inde i selve parken. Det er en speciel og fantastisk oplevelse at vågne op med parkens vidunderlige natur lige uden for døren.

Yosemite National Park tilbyder hoteller i forskellige prisklasser, lige fra det elegante hotel med enestående service til simple kanvas telte. Lære mere om de forskelige overnatnings muligheder her.

Er man mere til camping, så har Yosemite National Park 13 campgrounds. Nogle af dem kan man reservere plads på i forvejen og andre er der “først til mølle” princip.

Merced River, Yosemite National Park

Merced River, Yosemite National Park

Curry Village/Half Dome Village

Vi har overnattet i Curry Village, som pr. 1/3 2016 har skiftet navn til Half Dome Village. Curry Village er et område med faste kanvastelte. Teltene har fast bund og er hævet godt over jorden. Der er faste senge, elektrisk lys og et pengeskab i teltet, samt fælles toiletter og badeforhold. Uden for teltene står der bjørnesikretbokse, hvor madvarer og toiletsager skal låses inde i. Vi var meget spændte hvilken oplevelse der ventede os i Curry Village, men vi blev glædeligt overrasket. Curry Village er perfekt beliggende inde midt i Yosemite Valley med fantastisk natur og dyreliv lige uden for døren. Pladsen emmede af rigtig camping hygge. Teltene var bedre end forventet og med mulighed for aflåsning. Der var tæpper til rådighed i stedet for dyner og ærlig talt, så skulle vi have godt med tøj på om natten for at holde varmen. Pladsen var godt oplyst om natten, så selvom jeg var bange for at møde en bjørn, var det ikke noget problem for mig, at skulle gå det lille stykke hen til toiletterne. Toilet og badeforhold var rigtig fine. Det var en fornøjelse at overnatte i Curry Village og det kan klart anbefales. Vi skal i hvert fald overnatte der igen næste gang vi kommer til Yosemite National Park.

I forbindelse med Curry Village er der en butik med fødevarer og souvenirs, en camp supplies shop og et par restauranter.

Kanvas telt i Curry Village, Yosemite National Park

Kanvas telt i Curry Village, Yosemite National Park

Rejsetips: 

  • Bestil overnatning i god tid.
  • Hvis du vil være sikker på at opleve vandfaldene, skal du ikke planlægge din tur til Yosemite i august. Vi besøgte parken sidst i august, hvor vi oplevede at vandfald og næsten alle vandløb, på nær Merced River, var udtørret efter en meget tør sommer. Det var selvfølgelig lidt skuffende, selvom vi var forberedte på det. Men vand eller ej, så var det en fantastisk oplevelse.
  • Snup mindst 2 overnatninger, så der er god tid til at opleve parken.
Bear trap, Yosemite National Park

Bear trap, Yosemite National Park

Kort over Yosemite National Park

http://

Fortsæt dit roadtrip

Kør syd på: 2-3 timers kørsel syd på ligger Sequoia og Kings Canyon National Park. Oplev de gigantiske sequoia træer, samt en fantastisk natur.

Kør øst på: Fortsæt over Tioga Pass og oplev Spøgelsesbyen Bodie. Herfra kan du køre videre syd på mod smukke Methuselah Grove eller det golde ørkenlandskab i Death Valley National Park.

Kør vest på: Oplev det pulserende storbys liv i San Francisco, som ligger ca. 3 timers kørsel fra Yosemite.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.