Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/amazingtravels.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/_inc/lib/class.media-summary.php on line 77

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/amazingtravels.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/_inc/lib/class.media-summary.php on line 87
Valley of Fire State Park

Valley of Fire State Park

Oplev ildrøde klipper der oplyser det øde ørkenlandskab. 80 kilometer nord øst for Las Vegas Strip ligger Valley of Fire State Park. Parken byder på fantastiske naturscenerier med nogle af de ældste naturlige klippeformationer kendt af menneskeheden. Valley of fire er et mekka for fotografer.

Valley of Fire State Park

Valley of Fire State Park

Åbningstider: Året rundt fra solopgang til solnedgang

Entré: $10 pr. bil eller $75 for et annual pass (gælder 1 år) – priser anno 2016

Valley of Fire State Park

Valley of Fire State Park

Valley of Fire er Nevadas ældste og største stats park. Den blev indviet i 1935. Parken fik sit navn på baggrund af de røde sandstensformationer, som blev dannet af forstenede sandklitter i dinosaurernes tidsalder for 150 millioner år siden, og som sidenhen er eroderet. De smukke sansstensformationer kan synes at være i brand, når de reflekterer solens stråler.

Parken har ca 300.000 besøgende årligt. Filmstjerner har også været kendt for at besøge denne populære park. På grund af sin fantastiske natur, har film som “Transformers”, “10.000 f.Kr.” og “Planet of the Apes” scener filmet i Valley of Fire.

Valley of Fire State Park

Valley of Fire State Park

Den ca 17 km Valley of Fire Hwy, der går direkte gennem parken, er udvalgt som en af Nevada´s Scenic Byways. White Domes Road er en ca 8 km lang vej, som går dybere ind i parken. Den ender i et loop, så man skal samme vej tilbage. Langs begge ruter kan man gøre stop ved forskellige smukke udkigspunkter, tage en af de mange trails eller nyde en frokost ved et af parkens picnicareas. Besøgende har endvidere mulighed for se Petrified Logs samt ca. 3000 år gamle Native American petroglyffer flere steder i parken.

 

Visitorcenter

Besøgscenteret er et godt sted, at starte sit besøg. Her finder kan man se udstillinger om parkens geologi, dyreliv og forhistorien. Endvidere er der en butik, som bla. sælger bøger, postkort og souvenirs.

Åbningstider: Alle dage kl 8.30 – 16.30

Visitorcenter, Valley of Fire State Park

Visitorcenter, Valley of Fire State Park

Overnatning

Parken har både campingplads og RV-park. Der er først til mølle princip, så det er med at være hurtig hvis man ønsker overnatning i parken.

Besøg Valley of Fire State Parks hjemmeside

Vores oplevelse af Valley of Fire State Park

Allerede ved indgangen til parken, lyste de spektakulære røde klipper op. Forventninger var helt i top – og vi blev ikke skuffet.

Vi gjorde et stop ved besøgscentret, som har nogle spændende udstillinger, inden vi begav os ud på køreturen ind i hjertet af parken. Det var en fantastisk køretur uden alt for meget trafik, så der var rig mulighed for at nyde stilheden i ørkenen og få taget nogle smukke billeder undervejs.

Valley of Fire State Park

Valley of Fire State Park

Vi besøgte Valley of Fire først i august. Det var ca 45 grader varmt og der var ikke en vind der rørte sig. Faktisk var det så varmt, så vi ikke begav os ud på længere trails, af frygt for at få hedeslag. Vi tog dog en kort trail for at se det 225 millioner år gamle forstenet træ. Hvis man regner med, at man kan komme helt tæt på træet bliver man skuffet, for de er hegnet ind. Desuden er der heller ikke meget af det, men har man aldrig før set forstenet træstammer, så det værd at tage den korte trail.

Petrified Log, Valley of Fire State Park

Petrified Log, Valley of Fire State Park

Vi gik endvidere et lille stykke ind ad en White Domes trail, men vendte hurtigt om, da Bjarnes sko smeltede og sålerne gik af. Frem med sandalerne til ham, men ikke flere trails til os. Sandaler og ørkensand er no go 🙂 Men det giver os en god grund til at komme tilbage 😉

Der er mange ting at opleve i parken og vi gjorde bl.a stop ved Elephant Rock, som er en af parkens ikoniske klipper. Flere klipper i parken ligner dyr og er også blevet opkaldt derefter.

Elephant Rock, Valley of Fire State Park

Elephant Rock, Valley of Fire State Park

Et andet spændende stop er ved The Cabins, som er nogle historiske sten hytter. De blev bygget med Native sandsten af the Civilian Conservation Corps i 1930´erne, som et shelter for for rejsende.

The Cabins, Valley of Fire State Park

The Cabins, Valley of Fire State Park

Valley of Fire State Park er en overset park. Tænk at man blot, 1 times kørsel fra det pulserende liv i Las Vegas, kan stå i fængslende stilhed omgivet af den mest spektakulære natur. Vi vender helt sikker tilbage hertil, for at opleve de trails vi desværre ikke tog pga. varmen.

Rejsetips til Valley of Fire State Park

  • Den bedste tid på året at besøge parken er efterår, vinter og forår. Parken kan selvfølgelig besøges om sommeren, som vi gjorde, men varmen kan sætte visse begrænsninger.
  • Ved solopgang og solnedgang, får klipperne den mest intense røde farve, når solens stråler reklekteres.
  • Husk rigelig med vand når du skal på hike
  • Husk at hike i lukkede sko pga. kaktusser, dyr og varmt sand
  • Besøg parkens visitorcenter for at få informationer om parken
  • Hvis man ikke ønsker, at køre til Valley of Fire State Park selv, bliver der arrangeret udflugter fra Las Vegas. Tjek bl.a lasvegas.com og vegas.com

How to get there

Kør ad I-15 mod Salt Lake City. Tag exit 75 og følg Valley og Fire Hwy.

http://

 

 

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.